Free Palestine! (ved du overhovedet, hvad du støtter??)

Terror apologeter bliver ved med at snakke om “folkedrab” i Gaza. Og tallet 32.000 virker da også overvældende, men Pro-Palæstinensere tænker ikke helt over, hvad det egentligt betyder, når Israel har dræbt 32.000 i Gaza. Først og fremmest kommer tallet fra Hamas, der er notoriske løgnehalse i forvejen, men lad os bare antage at de ikke lyver så vandet driver. Lad os – for debattens skyld – aftale, at tallet er korrekt. Det betyder ikke at Jeg tror på det, men det giver os en basis at tage samtalen ud fra.

Hamas praler af ca. 40.000 kampberedte “soldater” – det vil sige bevæbnede medlemmer af Hamas, der bærer deres insignia, tager imod ordrer fra Hamas’ ledelse og er en del af Hamas’ militære struktur. Hvis vi antager at både Hamas og Israel taler sandt om tabstallene i Gaza så er 12.000 af de døde i konflikten Hamas soldater og ca. 600 israelske soldater. Lad os for nemheds skyld afrunde de tal til 12.000 samlede døde, der er direkte involveret i krigen som militærpersoner, der selv har valgt at tage våben i hånd.

Vi kommer nu til konfliktens unikke sprængpunkt; civile tabstal.

Når pro-terror apologeter – og Jeg nægter pure at kalde “pro palæstina” demonstranter andet indtil de fordømmer Hamas’ handlinger 7. Oktober – kalder de civile tabstal for “folkedrab” så rykker de gevaldigt på målet. Et folkedrab er defineret ved at en entitet gør direkte og udelukkende efter en civil befolkning for at udrense et område eller verden for den civile befolkning. Det er selvfølgelig for nemt at bruge Holocaust som eksempel og der ér masser af eksempler i verdenshistorien; Rwanda, Darfur, Uyghur i Kina, Rohinghya i Myanmar, Turkmen i Irak, Yazidi, Bosnien og listen fortsætter ellers tilbage i historien.

Fælles for “folkedrab” er at man ikke bekæmper en struktur, men et folk. Israel bekæmper en struktur, og der er således – pr. definition – ikke tale om et folkedrab, men om en væbnet konflikt. Det er svært at tage en person alvorligt, når han bruger ‘store ord’ om en handling, der ikke er defineret ved ‘det store ord’ – og ordet kun bliver brugt fordi man vil nedgøre den anden part i konflikten.

Kigger man på by-krig i Mellemøsten generelt så er tabstallene ikke nævneværdigt anderledes end i andre konflikter. Det lyder voldsomt, men by-krig ér en forfærdelig ting, og der tabes enormt mange civile på netop by-krig. Når man sammenlægger det med at Gaza ikke er større end Mors, hvor der bor ca. 20.000 mennesker, mens der i Gaza bor 2,2 millioner mennesker – det betyder en langt større befolkningstæthed.

Terror-apologeter bruger ikke ret meget tid på at fordømme Hamas selvom Hamas gemmer sig bag et skjold af befolkningen. Samme befolkning som har valgt Hamas som regering siden 2005 og i øvrigt jublede i gaderne den 7. Oktober. Jeg har intet problem med en person, der i samme åndedrag han eller hun fordømmer Israel også fordømmer Hamas’ handlinger og ideologi. Gør man dét vil Jeg hjertens gerne lytte til ethvert argument, men det kræver en fordømmelse af Hamas.

I 2005 foretog Israel en total tilbagetrækning fra Gaza, inklusive alle bosættelser (er du klar over, hvor svært det er ikke at ‘sdaue’ forkert og kalde dem “besættelser”?) og overlod Gaza til det palæstinensiske folk. Israel overlod skoler, hospitaler, gartnerier, infrastruktur og alt andet en nation har brug for at klare sig selv – men afgrænsede området fordi de vidste, at terror ville komme fra Gaza ind i Israel.

Verdenssamfundet har sidenhen – til trods for at stort set alle lande, undtagen Tyrkiet, anser Hamas for at være en terrorgruppe – støttet det palæstinensiske folk med penge og hjælp til at bygge infrastruktur. Penge og hjælp Hamas har brugt på oprustning og opbygning af militære skjulesteder i forventning om at angribe Israel. Og det er ikke ‘militært strategiske’ steder Hamas har bygget deres militære installationer; de er alle bygget i tæt befolkede områder nær eller ligefrem under skoler, hospitaler og andre vigtige steder, som er vigtige for civilbefolkningen.

Hamas, der har fuld kontrol med Gaza, bruger befolkningen som skjold, hvilket giver Israel to muligheder; acceptere civile tab eller tillade terror-handlinger på Israelsk jord uden for Gaza. Israel kan naturligvis ikke tillade angreb på israelsk jord som vi så det 7. Oktober, og det fører os tilbage til de civile tabstal i Gaza.

Til trods for at Hamas gemmer sig bag levende skjolde af ‘uskyldige’ palæstinensere så er de civile tabstal ikke nævneværdigt større end i andre konflikter med by-krig. Det betyder at Israel passer gevaldigt på, når de udfører angreb mod Hamas og at Hamas’ taktik om ‘uskyldige levende skjolde’. Der er altså absolut ikke tale om “folkedrab”, men om en påpasselig taktik fra Israels side.

Og den ‘uskyldige befolkning’?

Jeg går med til at børn er uskyldige ofre i konflikten, men uafhængige journalister, Israel og Hamas fortæller alle at 90% af den palæstinensiske civilbefolkning støtter Hamas! Børn og de 10%, der ikke støtter Hamas, kan anses for at være uskyldige, men støtter man en regering, der bruger terror som middel, er man ikke længere ‘uskyldig’. Jubler man i gaderne, når regeringen udfører terror og tager gidsler, som voldtages, myrdes og føres rundt i gaderne som ‘trofæ’, er er man ikke længere ‘uskyldig’.

Hamas har et (1) formål: En palæstinensisk stat i stedet for Israel. Det handler ikke om, at Hamas gerne vil have en stat for det palæstinensiske folk, men om at Israel udslettes. De har fået deres stat, og var den ikke regeret af Hamas – med deres hovedmål – ville Israel kunne acceptere en løsrivelse af Gaza som selvstændig nation. Det er ikke i Hamas’ interesse; de ønsker den totale udslettelse af Israel, erstattet af en palæstinensisk stat.

Desværre er det ikke mig eller Israel, der overdriver på dét punkt. Det er §1 i Hamas’ Manifest – et manifest 90% af den ‘uskyldige palæstinensiske befolkning støtter!

Det betyder i praktiske termer, at når man render rundt med et palæstinensisk flag og råber op om “folkedrab” og “Frit Gaza” så råber man op, at man ønsker Israel udslettet fra landkortet og erstattet med en palæstinensisk stat – og råber derfor for folkedrab på israels befolkning!

Sådan helt personligt går Jeg ikke ud fra, at de mennesker, der råber op til fordel for det palæstinensiske folk ønsker folkedrab på israels befolkning. Jeg tror – og håber af hele mit hjerte – at det er en reaktion på den forfærdelige konflikt, der altid har og altid vil eksistere i Mellemøsten. Jeg tror – og håber af hele mit hjerte – at det i langt højere grad handler om, at man ønsker fred i området og at det virker voldsomt, når Israel – der trods alt har et noget større militær end Hamas – slår igen.

Jeg tvivler på at terror-apologeterne véd ret meget om, hvad det er de direkte og indirekte støtter, når de støtter ‘den uskyldige befolkning’.

Jeg håber bare, at apologeterne vågner op og ser sandheden i øjnene.

(Jeg ville have skrevet lidt om ‘queers for palestine’ men Jeg ser ikke nogen grund til at blande palæstinensernes had til vestlige værdier ind i samtalen)

Scroll to Top