Verden er på vej mod Dommedag med hastige skridt. Tegnene er der; Enhedslisten har fået en god idé!

Jeg har i flere år argumenteret for det omvendte af Trickle Down Economics – hvor man giver skattelettelser til de rige så pengene ruller ned ad rangstigen – dog uden at have fundet på noget catchy navn til det. Det er ellers rimeligt logisk og kunne indføres nemt og bekvemt uden at give nogen grund til at brokke sig.

Giver man skattelettelser i bunden af indkomst-grupperne vil de penge meget hurtigt komme både staten og de rige til gode – og undervejs være til gode for alle på vej op ad stigen. Hvis man en skattelettelse på 1.000 kroner til alle, der tjener mindre end 25.000 kroner om måneden vil de penge yderst sjældent blive investeret i profit-givende aktier og lignende, men derimod gå direkte til forbrug. Folk med lave lønninger ville bruge pengene på ting, som de gerne vil have, men ikke kan afse økonomi til – eller skal bruge tid på at spare op til.

Derfor går pengene fra lønmodtageren til butikken – derfra til virksomheden – videre til ejeren af virksomheden – og til slut bruger virksomhedsejeren en del af sin højere indtægt på dyre varer, som lægger pengene i lommen på de rigeste. Undervejs skal der naturligvis betales både Moms, skatter og afgifter så en stor del af pengene ender alligevel hos staten.

Den eneste forskel er at de lavtlønnende har bedre muligheder og et bedre liv for de rige bliver stadig rigere og staten får stadig sine tvangsinddrevne midler. Der er ingen, der kan klare over dén løsning – eller, Jeg har endnu til gode at høre nogen argumentere imod den løsning på tingene.

Nu er Enhedslisten ikke just kendt for intelligente, logiske eller gode løsninger på noget som helst, men de er nok lidt uforvarende kommet frem til ideen – for det ligner ikke dem, at ville give de rige flere penge i lommerne, men det ér altså konsekvensen af deres forslag om skattelettelser i bunden. Ideen er god og Jeg håber, at den bliver presset igennem, men Jeg er ikke sikker på at Enhedslisten har tænkt langt nok til at indse, at de faktisk gør de rige rigere og gør “uligheden i samfundet mellem rig og fattig” endnu større med deres forslag.

Nu er Jeg jo så ikke en person, der misunder min nabo at have mere end mig, og Jeg har et fint forhold til at Hr. Manymoney har en stor, dyr villa og smart bil – hvis man vil leve med dét stress skal Jeg ikke stoppe ham. Jeg lever udelukkende ud fra Jan Toftlunds ord:

“Om så færre får for meget må ingen få for lidt”