Vi skal åbenbart have abort-diskussionen med jævne mellemrum og det har det med at ændre sig en lille smule hver gang. Man skulle tro at alle etiske og juridiske finurligheder havde været gennemtænkt, gennemdiskuteret og præciseret i de 50 år, der er gået siden abort blev lovliggjort, men ak nej – ikke endnu og Jeg har en fornemmelse af, at det aldrig rigtigt vil ske.
Som med så meget andet politisk står Jeg uden for samtalen og har ingen aktier i udfaldet af diskussionen. Jeg dyrker ikke fysisk sex, hvilket gør det umuligt for mig at komme i en situation, hvor Jeg er involveret i en abort – det forhindrer mig dog ikke i at tænke over emnet og give mit besyv med, som du – kære læser – kan tage til efterretning, hvis du en dag står i en abort-situation. Det er ikke den endegyldige sandhed eller på nogen måde et forslag du skal tage alvorligt; blot min holdning til noget, der egentligt ikke vedrører mig på nogen måde.
“Juridisk abort” er et forsøg på at løse ligestillingsproblemet med uønskede børn. Der er stadig ingen, der har nosserne til at tage diskussionen “hun vil ikke have barnet, men han vil” op, men som sagen står nu er det kun kvinder, der kan tage beslutningen om en abort. Mænd har absolut ingen rettigheder selvom begge har været en del af skabelsen af barnet.
Argumentet er at hvis kvinden vælger at få barnet og manden ikke ønsker det, så skal han have muligheden for at frasige sig ethvert ansvar og alle forpligtigelser over for barnet. Jeg kan godt se argumentet for den ‘anden løsning’ – at kvinden tvinges til abort så manden har lige rettigheder med hende – er jo helt væk fra vinduet.
Den giver den meget aparte situation, at der ikke rigtigt er andre løsninger end “forbyd abort helt og aldeles” eller “giv mænd mulighed for at frasige sig barnet” hvis man altså går ind for ligestilling. Nu er du så heldig at læse holdningerne fra en mand, der ikke går ind for ‘ligestilling’ så måske der er andre løsninger?
Problemet med juridisk abort er, at barnet bliver født. Det burde være en glædelig hændelse, men forestil sig at vokse op med viden om at din far har frasagt sig ansvaret og forpligtigelserne over for dig fordi du er uønsket. Ikke ligefrem opskriften på “et lykkeligt menneske”, og hvad nu hvis du en dag møder din biologiske far i den virkelige verden? Hvilke traumer kan der mon komme ud af dét?
Jeg er slet ikke i tvivl om, at danske kvinder er stærke nok til at være singlemødre, selvom faderen ikke betaler børnepenge eller tager ansvar for barnet. Det er ikke dér problemet ligger. Jeg er temmelig ligeglad med forældrenes situation, men det, der virkeligt bekymrer mig – og som Jeg mener er det eneste, der skal tages hensyn til – er barnets tarv; både som spæd, som barn, som ung og som voksen.
Lad mig lige indskyde her, at enhver mand, der argumenterer for juridisk abort har meldt sig ud af min “Circle of Respect”. Hvis du kan foretage en handling så kan du også tage ansvaret for konsekvenserne af den handling. Man kan ikke tvinge andre til fysisk indgreb på kroppen så du kan ikke kræve en abort og hvis du ikke kan tage ansvaret for dine egne handlinger så kan du heller ikke få min respekt som menneske.
Hvis du kan knalde med en kvinde, som bliver gravid af det – så har du enten været ansvarsløs i handlingen eller ganske enkelt dum. Jeg er klar over, at der findes enkelte eksempler på at kvinder har prikket hul i kondomer eller løjet om at være på p-piller, men det er ekstremt sjældent og enten fordi kvinden er mentalt forstyrret (don’t stick your dick in crazy!) eller fordi hun har ville have en rig eller kendt mand på ‘krogen’. Du er næppe dét værd for en kvinde så du har været en idiot, hvis du har gjort en kvinde gravid – og selv idiotiske handlinger må du sgu tage ansvar for selvom det er 18 års fattigdom på grund af børnepenge eller tab af weekendfrihed 2 gange om måneden.
Mand, tag ansvar for din pik!
Juridisk abort er ondskabsfuldt overfor barnet uanset om det senere i livet finder ud af, at faderen er en klaphat, der ikke kan eller vil tage konsekvenserne af hans handlinger. Juridisk kan Jeg godt se argumentet, at der skal være “ligestilling”, men det kan ikke lade sig gøre fysisk.
Den anden diskussion om at kvinder kan ustraffet myrde en mands ufødte barn – altså den omvendte stilling, hvor han gerne vil have barnet og hun ikke vil – er langt mere interessant.