Vor statsminister har fået en “kindfed” eller “en på ma’kass’n”, som det hedder på Fynsk. Det har skabt en del furore, og Jeg morer mig. Ærligt, Jeg griner, når Jeg læser folks reaktion på at en eller anden mandsperson har “klappet hende een på skallen”. Jeg kender intet til mandens politiske holdning, hans mentale fakulteter eller etniske oprindelse og Jeg kan ikke gætte mig til det – eller bare lade mine fordomme dikterer, hvem Jeg tror, at det kunne være.
Sagen er nemlig at der er lige så stor en chance for, at det er en indvandrer/muslim, der har “hamret en knytnæve i fjæset på hende” som det kan være en dansker. Det kan være en normalt tænkende person, der bare har set Ondskaben komme slentrende ned ad gaden og har ladet følelserne for hende tage over frem for rationalet – og det kan sagtens være en mentalt forstyrret person. Vedkommende kan, politisk, ligge i midten, lidt til højre, lidt til venstre, helt ude ‘bagbords’ eller helt ude ‘styrbords’. Det er ikke til at vide for reaktionen kan være kommet fra enhver side.
Dét i sig selv – at det kan være hvem som helst med hvilken som helst mental tilstand – burde sige en hel del om, hvad det er for nogle politikere vi har i Danmark. De har gjort sig upopulære alle steder fordi de svinger og svajer med forskellige holdninger, og fratager danskerne vores frihed. De opfører sig som grever og baroner med høje indtægter, skattefriheder, pensioner og alle mulige andre fordele, som den jævne dansker naturligvis ikke kan få – men skal betale for på deres vegne.
Dén frustration skal jo ud på en eller anden måde. Lars Lalleglad Rasmussen skriver i en Tweet:
I 175-året for det danske demokrati går det simpelthen ikke, at landets statsminister mødes med knytnæveslag frem for argumenter! Lad os tage os sammen. De varmeste følelser til Mette og hendes familie. Og til os andre: Knejs hovedet og stil op for det vi tror på.
— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) June 7, 2024
Jeg skal ikke bruge så meget tid på at skrive om, at “demokrati” og Repræsentativt Demokrati, som er den styreform vi har i Danmark, er to vidt forskellige ting. Det lader Jeg lige ligge i denne omgang. Det mere spændende er at Lars Lalleglad skriver at det modsatte af knytnæveslag er ‘argumenter’. Javel, lille Lars, men argumenter kræver at politikerne lytter til argumenterne, og dét er sgu ikke jeres stærkeste side!
For at ‘argumenter’ kan bruges til noget som helst kræver det jo, at modtageren – sådan nogle som statsministeren og Lars Lalleglad selv – lytter til folket. Det er bare ikke sådan tingene fungerer. De lytter ikke – de taler, taler, taler og taler, kræver og taler noget mere. De forklarer ‘halvt’ og spyer den ene løgn efter den anden ud mellem fordrejede sandheder.
“Argumenter” virker ikke.
For overhovedet at starte en samtale kræver det åbenbart Vold. På fynsk kan man “få no’en på lytt’lap’rne” – nogen på ‘øret’ – hvis man er provokerende på et værtshus – og Lars Lalleglad ved en hel del om værtshuskultur fra personlig erfaring – så det kan virkeligt ikke undre ham, at der bliver uddelt en Kindfed, når man – som vor statsminister – konstant lyver, bedrager og fordrejer sandheden.
Det er naturligvis ikke en mekanisme, der skal gå inflation i så vi ender med at danskerne på tværs af politiske skel og holdninger i samlet flok tropper op i Folketinget og begynder at dele øretæver ud. Vold er ikke løsningen, selvfølgelig er det ikke dét, men vold forekommer – det har det altid gjort og det vil det altid gøre; men kun hvis man giver nogen en grund til at begå vold.
Vold er ikke Svaret – Vold er Spørgsmålet, og sommetider er Svaret “Ja!”.
Men kære Danskere; lad nu være med at slå politikerne ned. Det giver dem blot flere grunde til at fratage os Frihed via deres monopol på vold. I snakker så meget om, at vi har “folkestyre” og “man kan bare stemme på noget der giver mening”, og selvom vi alle ved, at dét er løgn og mere end almindeligt misvisende – omend en løgn 99,9% af den stemmeberettigede befolkning tror på – så er Svaret på dette spørgsmål ikke “Ja”.
Løsningen er at ændre systemet, så politikerne har færre privilegier og i langt højere grad skal spørge danskerne om lov til at gøre ting på vores vegne end de har nu. Gøre det til mindre “karriere” at være politiker, hvor fokus kommer til at ligge på at tilrane sig Magt og i stedet gøre det mere “jeg ofrer min personlige muligheder for at hjælpe Fællesskabet”. Måske lidt efter denne meget ufuldstændige liste:
- Meget lavt vederlag
- Maksimalt 1 eller 2 valgperioder i alt
- Afskaffelse af partier – således hver “folkevalgt person” står personligt ansvarlig for hver eneste beslutning de tager og ikke kan ‘gemme sig’ bag partipolitik.
- Love, der straffer ‘folkevalgte’ langt hårdere end almindelige borgere.
- Regler for gennemsigtighed i deres offentlige og private liv.
- Mulighed for at smide dem ud af Folketinget hvis de tages i en ulovlig handling eller i at lyve for folket.
Det er ikke meningen at politikerne skal Herske over os og have privilegier som grever og baroner – meningen er at de skal lede fællesskabet, men så længe de har privilegier, der ligger over den almindelige danskers så må de regnes som Herskere…