Jeg troede det var en joke da Jeg så et opslag på Twitter/X, der handlede om forskning i “hvorfor folk klapper”. Det viste sig at det ikke var en joke, men ramme alvor – og forskningsministeren forsvarer “den akademiske frihed” bag forskningen i, hvorfor folk klapper til koncerter og lignende.
6,2 millioner skattekroner bruges på at undersøge, hvorfor og hvordan publikum klapper ad koncerter og des lige.
Nej, det er ikke en Saturday Night Live sketch eller dårlig dansk komik. Det er Staten, der bruger skatteinddrevne penge på idiotiske ting.
Dine penge, som burde gå til din beskyttelse, din velfærd og andet, som er i Fællesskabets interesse. Skattemidler skal bruges fornuftigt, og der er intet fornuft i forskning, der ikke stiller Fællesskabet bedre – og et ‘bifald’ er ganske enkelt en kultur-norm vi bruger for at vise respekt for dem, der har gjort noget for os.
Dér er svaret – de 6,2 millioner kroner kan indsættes på min konto. Jeg har forsket i klapsalverens mystik og givet svaret!
Akademisk frihed
Jeg er helt med på at videnskaben skal have så meget frihed til at forske som overhovedet muligt. Jo mere, jo bedre, men inden for visse grænser. Hvis en gruppe studerende vil forske i ‘klapsalvens mystik’ som en eksamensopgave synes Jeg bestemt de skal gøre dét – og vise at de kan forske, men at Staten afsætter en masse penge til dét projekt er mig en gåde – og harme.
De ‘forskere’, der har udtænkt planen – og det ér sgu ikke andet end en plan om at score så mange penge så nemt som muligt – må søge penge til deres frivole projekter hos private donorer.
Jeg ville virkeligt ønske, at det var en dårlig joke i Casper Christensen stil, men det er ramme alvor. 6,2 millioner kroner, der kunne være brugt fornuftigt, kastes ind i et projekt, som Jeg mistænker handler i højere grad om at disse “forskere” og deres politiske mæcen gerne vil til koncerter, men ikke vil betale for det.
Man kan sikkert forsvare andre fjollede forskningsprojekter, men bifaldets virkning er sgu ikke et projekt som Staten skal finansiere på nogen måde.
Christina Egelund viser med al uønsket tydelighed, at hun ikke evner at forvalte Danskernes Vilje. At give millioner til et grotesk “forskningsprojekt”, der ikke har nogen værdi for Danskerne, er et tydeligt bevis på, at hun ikke blot er mentalt mindrebemidlet, men også er inkompetent som politiker.