Politiske karrierer står og falder på spørgsmålet om immigranter, der vil leve i Danmark, og alle har en mening om emnet. Det er ikke noget vi kan komme uden om, og der er alt for mange, der ser sort/hvidt på immigration selvom det er langt mere farvet end man lige skulle tro. Det her bliver et ret langt indlæg om et meget komplekst emne, der forsøges at gøre lidt mere simpelt så problemet kan blive løst.

Først og fremmest er det vigtigt at gøre forskel på “fremmede”, der vil til Danmark. Ingen er ens og det er vigtigt at klassificere dem i forskellige grupper alt efter, hvad deres intentioner er. Der er – og dette er set udelukkende med mine øjne – 4 grupper, der kan klassificeres som ‘indvandrere’ i Danmark; 1) Flygtninge, 2) Asylsøgere, 3) Expats og 4) Migranter. 4 grupper, der alle gerne vil til Danmark, men på forskellig vis og med forskellige intentioner.

Flygtninge
Der er krig og diktatorer overalt i verden. Det kan man ikke komme uden om og gode mennesker vil naturligvis gerne hjælpe dem, der lider nød. En Flygtning er en person, der ikke vil have bomber i hovedet, skydes på eller på anden vis er fanget i et krigshelvede, som skal løses før vedkommende kan have et nogenlunde sikkert, stabilt og frugtbart liv.

Jeg tvivler på at der er nogen, der vil sige “arh, de kan rende og hoppe, de der civile ofre i krige skabt af magtliderlige svin”. Vi vil selvfølgelig gerne hjælpe disse mennesker så længe, der er tale om uskyldige civile, men der er forskel på, hvordan man kan og bør hjælpe Flygtninge.

Det nemmeste og bedste er at hjælpe dem i nærområdet. Krigen i Ukraine er i Danmarks nærområde og det er naturligt at vi hjælper dem, der flygter fra Putins bomber og soldater. Polen, der er naboland til Ukraine, har i dén grad taget det store slæb med hensyn til at hjælpe ukrainere på flugt, og Danmark er heldigvis godt med. Vi tager flygtninge ind i Danmark og vi støtter Polen økonomisk med deres del af problemet.

Det vigtige er nærområdet fordi en Flygtning skal hjem igen, når bomberne er holdt op med at falde og fjendens soldater er skredet. Når krigen er officielt slut pakker en Flygtning sine ejendele og rejser hjem, hvor genopbygningsarbejdet af eget liv og levned, og resten af landet, skal i gang. En Flygtning bliver ikke dér, hvor vedkommende endte på flugten – derfor er det vigtigt at vedkommende ikke flygter længere end første sted, hvor der er fred.

Et eksempel er Syrien, hvor der i årevis rasede en borgerkrig af brutale dimensioner. Syrer flygtede i forståelige hobetal, men de tog hele vejen til Danmark og Sverige – hvilket betyder at de har rejst igennem en masse lande, hvor de kunne være i sikkerhed. Så er man ikke Flygtning – så er man Migrant (behandles nedenfor). De mange Flygtninge, der stoppede i Tyrkiet eller Jordan, er Ægte Flygtninge og selvom de aldrig kom til Danmark og blev vores ansvar så har vi de fornødne midler til at hjælpe dem; men i Tyrkiet og Jordan!

En Ægte Flygtning vil og skal ikke længere væk fra krigen end først og bedste stabile land, og jo tættere på “Hjem” det land er, jo mere lig egen kultur er den kultur de så er Flygtninge i, og dét er til alles fordel. Vi skal hjælpe modtagerlandet så godt som muligt med medicin, læger, penge og andet, der er brug for i hjælpen til Flygtninge, men de skal ikke til Europa og bosætte sig som “flygtninge”.

Asylansøgere
Der kan være flere grunde til at en person ikke føler sig sikker i sit hjemland. Det kan være en homoseksuel i Irak, en dissident i Saudi Arabien eller andet, der gør at de risikerer uretfærdig forfølgelse. Ligesom med Flygtninge er det vigtigt, at vedkommende ér i fare før vi skal hjælpe dem, men er de så også i personlig fare for overgreb så er det en menneskelig pligt at hjælpe dem.

En asylansøger, der træder ind på en Dansk Ambassade eller konsulat med en beviselig sag, der med al ønskelig tydelighed viser, at vedkommende ikke er sikker i sit hjemland, men ville være accepteret i Danmark – eksempelvis den homoseksuelle iraker – skal have sin asylsag behandlet på den pågældende ambassade af en dansk konsul eller attaché. Er vedkommende i overhængende fare for overgreb så kan vedkommende få en seng og måltider på ambassaden indtil asylbehandlingen er afsluttet; findes det at vedkommende er berettiget asyl sendes vedkommende til Danmark, men afvises asylansøgningen åbnes porten og vedkommende må gå ud på gaden.

En asylansøger, der forlader sit hjemland og rejser igennem en masse lande, der kunne have givet vedkommende asyl, er ikke en Ægte Asylansøger. Vedkommende er Migrant (behandles senere) og er på ingen måde velkommen i Danmark. Vi skal hjælpe dem, der virkeligt ér i problemer, men vi skal ikke spilde ressourcer på snydere, der forsøger at skaffe sig et bedre liv på vores bekostning.

Asyl er for mennesker, der har en holdning eller livsstil, der er anderledes end i det lokale diktatur, og hvis den holdning eller livsstil er velkommen i Danmark, bør vi udvise menneskelighed og give vedkommende asyl – men hvis vedkommende misbruger vores venlighed og humanitære indsats beregnet til at hjælpe mennesker i fare så er man ikke velkommen på nogen måde.

Expats
Fortalere for immigration taler tit om læger og ingeniører, som kommer til Danmark som ‘flygtninge’ eller ‘asylansøgere’, og dem har vi jo virkeligt brug for til trods for at vi har et af verdens bedste uddannelsessystemer i verden. Det kan dog være en fordel for en privat virksomhed at importere arbejdskraft ude fra, og dét skal der naturligvis være mulighed for.

En Expat er en person, der har fået tilbud om et job i Danmark. Uanset om det er som læge, ingeniør eller kassedame i Brugsen så er vedkommende da velkommen. Med et job kan vedkommende jo klare sig selv, betale sine egne regninger og på alle måder være en del af samfundet uden at lægge det til last. Så skal vi da byde vedkommende velkommen, men i samme øjeblik vedkommende ikke længere er i job udløber Expat-Visum’et og vedkommende rejser til hjemlandet igen.

Migranter
Det store hurdle i Danmark indvandringspolitik. Migranter er alle personer, der har hørt at “EU-lande er rige og dér kan vi skaffe os et bedre liv – de giver os penge, mad og arbejde så vi kan leve bedre end vi gør nu”. Den slags mennesker, der kommer illegalt eller bruger en af de andre 3 grupper som undskyldning for at komme til landet er naturligvis ikke velkomne. De er samfundsparasitter, som ikke har noget som helst at gøre i Danmark.

Kommer en person illegalt til EU-lande og har ‘mistet sit pas så vi ikke véd, hvor vi skal sende dem hen’ så tror folk, at der ikke er en løsning på problemet og at vi er nødt til at lade dem blive i Danmark. Nej, selvfølgelig er vi ikke dét; de skal retsforfølges for menneskesmugling og gives en forvaringsdom – det vil sige, at kommer man til Danmark som illegal migrant og søger asyl, erklærer sig flygtning eller expat så ryger man i fængsel. Her kan man så sidde indtil man af egen fri vilje fortæller, hvor i verden man er fra og kan løslades til det lands myndigheder. Så længe man ikke fortæller, hvor man skal sendes hen så forbliver man i forvaring.

Humanisme
Denne måde at behandle andre mennesker på er både humanitær og fornuftig. Den giver os mulighed for at hjælpe de mennesker, der ér i nød, hjælpe virksomheder med at få udenlandsk arbejdskraft og undgå at mennesker gældsætter sig selv til menneskesmuglere, der ‘hjælper’ med at komme over Middelhavet til EU eller bliver en brik i et politisk spil mellem Øst- og Vesteuropa, som vi ser det på grænsen Polen og Belarus.

Vi kan hjælpe dem, der har brug for hjælp, uden at lade snyltere misbruge os. Snyltere dræner statskassen for midler, som kunne være blevet brugt til at hjælpe dem, der rent faktisk fortjener vores hjælp.

Hvad så med dem, der allerede ér her?
Danske statsborgere er danske statsborgere og skal behandles lige med andre danske statsborgere. Det betyder, eksempelvis, at samme regler må gælde for eks-udlændinge, der vil have kone, børn og forældre til Danmark. De skal kunne bevise, at de kan brødføde familien uden hjælp fra staten efter nøjagtigt samme regler som Kenneth fra Jylland, der vil have sin thai-kone til Danmark. De regler er ganske fornuftige, og er man dansk statsborger er der vel ikke forskel på om man hedder Kenneth og kan spore sine aner tilbage til Gorm eller hedder Ahmed, der er blevet dansk statsborger for en uges tid siden.

Det handler også om Kultur. Alle har det svært med at definere ‘dansk kultur’, men Jeg har skrevet lidt om det her. Hvis man vil bo i Danmark skal man “skik følge eller fuck af”. Der er ingen grund til at definere dansk kultur – det handler om at gøre som de lokale og opføre sig anstændigt. Kan man ikke dét er man ikke velkommen i Danmark. Der er nemlig både dårlige sider og gode sider ved Jante-Loven.

“Du skal ikke tro, at du er bedre end Os” er ret ondskabsfuld, når man lige læser den, men pointen er faktisk, at du ikke skal tro, at din måde at leve på er bedre end naboens – eller alle andres. Det betyder eksempelvis, at der ikke skal gøres noget for at ‘indrette’ dele af staten for nogens skyld. Staten skal se på Helheden og indrette sig efter dét.

Det klassiske eksempel er selvfølgelig Islam, der kræver mulighed for alt muligt, som flertallet aldrig kunne finde på. Holde ‘bøn’ på en vej så trafikken standses, kræve “god eid” hilsner fra statsministeren og den slags pjat, der viser at de ønsker at være mere end den jævne dansker. Samme gælder iøvrigt den amerikaner, der var meget fornærmet over, at han ikke måtte skyde fyrværkeri af 4. Juli fordi fyrværkeri ikke er tilladt udover lige omkring nytår.

Så nemt kan ‘indvandringen’ til Danmark rent faktisk gøres så vi stadig kan være humanitære uden at lade røvhuller misbruge vores venlighed…

Scroll to Top