Enhver grønlænder eller kalaallisut-talende dansker kan se at overskriften er en Google-Translate af “Hvad vil I?”, og der er selvfølgelig en grund til at Jeg har gjort mig besværet med at finde ud af at grønlandsk hedder “kalaallisut” på deres eget sprog for at oversætte det med Googles translatør.
Grønland og Fæ-øerne (jep, det er sådan Jeg har besluttet at stave det) er rester af Koloni-tiden, og det er vist ved at være på tide, at vi gør noget ved situationen. Inspirationen til overvejelserne kommer naturligvis af at en infam lille politiker-spire insisterer på at tale kalaallisut i Folketinget. I min verden er hendes meninger og holdninger naturligvis diskvalificeret fordi hun er ‘folkevalgt’ politiker – de værste mennesker i denne verden – og det gør det bestemt ikke bedre, at hun insisterer på at tale et sprog, som ingen andre i Folketinget forstår. Hun taler udmærket dansk, men hun nægter at tale Fællessproget i Kongeriget fordi…
Godt spørgsmål… som Jeg ikke tror der findes et ordentligt svar på.
Det Danske Folketing er til for det Danske Fællesskab – så langt så godt. Og Grønland ér da med i det fællesskab, ikke? Altså, en del af Kongeriget Danmark.
Hvis Grønland vil være en del af det Danske Kongerige og have deres mandater – det kommer Jeg ind på igen om lidt – så må de også lære at leve med, at de skal tale Dansk i Folketinget. De kan tale alt det kalaallisut i Grønland, derhjemme, på gader og stræder, i toget, i bussen, i butikken og alle mulige andre steder alt det de har lyst til, men noget så formelt og vigtigt som Herskerfolket i Folketinget skal være på Dansk. Sprog bruges til at kommunikere og hvis Grønland vil være en del af Kongeriget så må de tale dansk, når de står i Folketinget for dér kommunikeres vigtige ting, som omhandler hele Kongeriget, og ikke kun Grønland. Omvendt er det helt legalt at insistere på at tale kalaallisut i Inatsisartut (Landstinget) fordi alt, hvad der tales om dér handler om Grønland.
Grunden til at Jeg spørger, på Google-oversat kalaallisut, hvad det er grønlænderne vil er at det er på tide at få stoppet den halve løsning, som vi har i dag. Grønland og Fæ-øerne må enten have deres totale selvstændighed eller gøres til kommuner i Danmark på lige fod med, eksempelvis, Ærø. De må tage den beslutning fordi de ikke selv kan finde ud af om de er det ene eller det andet – er de en selvstændig Nation eller er de en del af Danmark?
Jeg er i bund og grund ligeglad med udfaldet af en folkeafstemning i Grønlands suverænitet. Hvis de vælger at blive selvstændige skal de da ønskes alt mulig held og lykke i fremtiden, og naturligvis have samme venlige behandling som eksempelvis Island altid har fået. Island blev selvstændige for snart 80 år siden, og har klaret sig ganske fint på egen hånd, med en del hjælp fra Danmark, og det kan Grønland også sagtens gøre.
Omvendt, hvis de ikke tror på sig selv og ikke tror på, at de kan klare sig selv som selvstændig nation så er der jo faktisk hele 2 muligheder. Der er intet til hindring for at de tager Trumps tilbud og bliver en amerikansk Is-Puerto Rico. Det skal vi danskere ikke blande os i, hvis dét er deres egen lyst. Jeg er overbevist om at uanset hvem der vinder valget i USA i November så vil vedkommende tage imod det tilbud med kyshånd – Jeg er ikke sikker på at det er bedst for Grønland, men de må selv tage dén beslutning.
Den anden mulighed er at det grønlandske privilegie med at få Bloktilskud på milliarder, stå uden for EU og alt det andet, der gør Grønland ikke-dansk, er at de bliver en simpel kommune på lige fod med alle andre kommuner. Slut med at have 2 mandater i det Danske Folketing og slut med at skiltning på gader og stræder på kalaallisut. Så er Grønland bare endnu en dansk kommune, hvor der bor helt almindelige danskere, der har samme muligheder og rettigheder som alle andre danskere.
Og så er det også i orden at en selvfed lille politiker-spire, som insisterer på at tale et sprog ingen andre i Folketinget forstår, stiller op i Miss Danmark konkurrencen. Hvis man er grønlænder, og gerne vil tale kalaallisut i Folketinget så er man godt nok på vildspor, når man også stiller op som Miss Danmark! Vil man tale et andet sprog end dansk i Danmarks Formelle Parlament så viser man jo, at man ikke ønsker Danmark – men ønsker, i dette tilfælde, Grønland.
Jeg er, helt personligt, overbevist om at Aki-Matilda Høegh-Dam gerne vil være grønlænder, og ikke Dansker. Hun virker, igen min personlige overbevisning, som typen, der gerne ser Grønland selvstændigt, og derfor insistere på at tale kalaallisut i Folketinget. Det er en provokation mod Danmark som helhed – mod Dansk kultur og det Danske Folk.
Nuvel, hun skal da være velkommen til at provokere alt det hun har lyst til, men ikke i et vigtigt og formelt forum, der dikterer danskernes liv og levned.