Özlem Cekic tilbydes hermed et kursus i Danskhed. Hun har været i Danmark i knap 40 år, har været folketingspolitiker og deltaget i den offentlige debat i et kvart århundrede – og alligevel ved hun ikke, hvad der er Dansk og hvad der kommer fra udlandet. I kølvandet på kritikken af hendes “ramadan middag” med Claus Meyer mad (i det offentlige sparer man jo ikke på kronerne til luksus) har hun ‘forsvaret sig’ ved at kalde ramadanen for det mest danske, der findes.
Jeg skal forsøge at skrive det her uden at Özlem Cekic ser det som en “hademail”, men det er svært at sætte en “brun kvinde” på plads uden at blive beskyldt for “mansplaining”, “toksisk maskulinitet”, “racisme” og det der er værre. Det er dog strengt nødvendigt at lægge nogle fakta på bordet, så selv Özlem Cekic kan forstå det. Det bliver derfor nødt til at være råt, usødet og sagt på en måde så hun ikke misforstår, hvor meget fejl hun tager.
Det er dog vigtigt for mig at vi ikke taler om køn eller hudfarve, når vi snakker om emnet “Danskhed forklaret så selv Özlem Cekic forstår det”. Det handler nemlig ikke om køn eller hudfarve. Det handler om at Özlem Cekic ikke bare har “tabt sutten” man har røvpulet sig selv med den før hun vil tvinge alle andre til at tage den i munden! Sætningen “Ramadan er det mest danske, der findes”, som hun har formastet sig til at postulere, er noget af det mest perfide og groteske Jeg har nogensinde har hørt.
Ramadan har intet med Danmark at gøre. Lad os lige slå dét fast med det samme. Det er en tradition, som kun er for 3,6% af befolkningen i Danmark, hvoraf en stor del end ikke er statsborgere. Det er altså på ingen måde “det mest danske, der findes” og Özlem Cekic beviser det selv ved at skrive, at “mig bekendt er det første gang i Danmark, at en ramadanmiddag bliver afholdt i et Rådhus”.
Janteloven – den der nedgjorte norske forklaring på danskernes sindelag – forklarer meget godt, hvad det er at være Dansk. Danskere er en del af Gruppen. Man passer ind i det samlede billede som menneske – og det uanset om man er jydsk svinebonde eller københavnsk tiktok-tøs. Er er over eller under nogen, og vi er alle en del af det samlede Danske Gruppe. Det er nemmere at se, hvem der ikke er Dansk; de skiller sig nemlig ud fra Gruppen og forsøger at gøre sig til mere end Gruppen i sig selv. Her kommer Islam ind i billedet – og vi kan ret hurtigt se, at Islam som ideologi ikke passer ind i Danskheden på nogen måde.
Islam i Danmark forsøger at påtvinge sig en plads den ikke har gjort sig fortjent til. Med opbakning fra sølle 3,6% af befolkningen er muslimer i dén grad et mindretal, og så kan man altså ikke være “det mest danske, der findes”. Det mest danske der findes er de 72% ateister, der er i Danmark. Danmark er nemlig ikke et “kristent land”; vi er ateister eller “kristne, der ikke tror på god, men holder fast i nogle gamle traditioner”.
Og fordi islam er “troen på en guddom”, som er det ateisme går imod, er der faktisk ikke plads til en religion, der vil have privilegier. At spise “ramadanmiddag” på Rådhuset er et privilegie, når det bliver betalt af skatteborgerne. Det hører sig ingen steder hjemme, at Özlem Cekic kalder det “det mest danske, der findes”, når det er så udansk som at kræve privilegier, der går imod vores (mangel på) religion og samtidigt vil have det betalt af skatteborgerne.
Ramadanmiddag på Rådhuset er det mest udanske Özlem Cekic kunne arrangere!
Hvis vi så går lidt ned i detaljerne omkring brugen af Rådhuset skal man huske på, at lokaler på rådhuset kun udlånes til kommunale formål, og Jeg har sgu svært ved at se, hvor en ramadanmiddag skulle falde ind under; 1) Politiske Partiers møder (hvor der behandles kommunale emner), 2) Debat- og Orienteringsmøder (om kommunale emner og opgaver, der har relevans for Københavns Kommune), 3) Opstillingsmøder (i forbindelse med kommunalvalg) eller 4) Generalforsamlinger eller bestyrelsesmøder i lokale foreninger (som Københavns kommune kan yde anlægsstøtte til).
Disse eksempel er dem, som Rådhuset selv giver i denne pamflet, men læg godt mærke til at alle deres eksempler handler om, at det skal have relevans for Københavns Kommune. Islam, muslimer, ramadan og den slags religiøse forhold har intet med Københavns Kommune at gøre.
Her er mit forslag – direkte henvendt til Özlem Cekic:
1) Du tager lektioner fra danskere i, hvad Danskhed er – så kan det være at du bliver meget, meget klogere.
2) Du holder din ramadanmiddag for egne midler – og ikke skatteborgernes.
3) Du finder et andet sted at holde den – og ikke et sted, hvor det ikke hører sig til.
4) Hold nogle år fri fra den offentlige debat indtil du har lært, at du skal tænke før du taler.
Modtager man en masse “hatemail” så er det vigtigt ikke bare at kaste det fra sig og sige “De Er DåMmE aLlEsAmMeN!”. Det er vigtigt at man ignorerer de fjolser, der har skrevet den slags stupiditet, men lige så vigtigt er det at gribe til egen barm og spekulere over, “hvad er det jeg siger eller gør, som får dem til at reagere sådan?”. Ikke dermed ment, at det kan betale sig at gå i dialog med disse stupide elementer, der skriver nasty hatehail, men måske lige kigge på, hvad det er man har sagt eller gjort, der har pisset dem af i sådan en god, at det har været nødvendigt for dem, at skrive sådan noget lort direkte til dig.
Man må nemlig aldrig blive så arrogant, at man mener at man har ret i alt, hvad man siger og gør. Nogle gange begår man fejl, og det er kun fejl man kan lære af. Jeg håber til gengæld, at dette indlæg ikke falder under betegnelsen “hatemail”, og Jeg håber, at alle muslimer i Danmark gør en indsats for at forstå, at Danskhed ikke inkluderer islam på nogen måde da alt, hvad islam står for – og den måde den bliver praktiseret på – går imod alt, hvad der er “helligt” for danskerne; tolerance, sammenhold og frisind.