Det er ikke de klogeste hoveder, der for tiden snakker om et borgerforslag, der skal stoppe “direkte og indirekte våbenhandel med Israel”. Det er udtryk for en impotent frustrationer over ikke at kunne gøre noget på verdensplan, og man render så til StoreBror Statan for at få Repræsentanterne til at “gøre noget”. Problemet er naturligvis at Staten ikke kan gøre noget som helst – hverken rent lovgivningsmæssigt eller moralsk.
Våbenhandel insinuerer, at det er tale om en to-vejs handel, men det er langt fra tilfældet. I borgerforslaget nævner de at Danmark “bruger milliarder på køb af våben”, og det er ganske rigtigt at Danmark købte for 1,7 milliarder kroner våben fra Elbit, som ér et israelsk firma. Den kontrakt indgik man tilbage i Januar 2023 og altså før Gaza-terroren startede den nuværende konflikt. Siden har Danmark ikke købt udstyr fra Elbit. Det nævner borgerforslaget intet om, og det er derfor misinformation at man skriver at Danmark køber udstyr fra et privat israelsk firma, som borgerforslaget også insinuerer er en del af det påståede “folkemord”.
Der var så meget andet galt med Elbit-handlen, men det har intet med Israel eller Gaza at gøre – og Danmark for længst besluttet ikke at have mere med Elbit Systems at gøre fordi virksomheden har tilladt sig at 1) handle med Israel, 2) bruger Israels erfaringer til at markedsføre sig til andre og 3) hjælper Israel med ny teknologi så de kan bekæmpe fjenden. Borgerforslaget vil på ingen måde ændre Danmarks relation til Elbit Systems, som i forvejen er negativt indstillet – men alligevel skal det da lige nævnes i borgerforslaget selvom der ikke er nogen relation at arbejde med.
Borgerforslagets stillere véd – og nævner selv i noterne – at Danmark ikke har nogen relation til Elbit Systems længere, men der skal jo “kød på sagen”.
Og selvfølgelig nævnes F35 samarbejdet, som er hovedkernen i borgerforslaget. Her løber vi ind i problemet, som opstår, når uvidende mennesker vil “gøre noget godt”, men koncentrerer sig om at beskrive “det onde de vil bekæmpe”, men glemmer at se på kernen i sig selv. Borgerforslaget har mange informationer om “hvor Onde Israel er” – men de fortæller ikke noget om, hvad det rent faktisk er, at 2 danske virksomheder “bidrager” med.
Terma A/S og Multicut A/S er en del af den forsyningskæde, som Lockheed Martin – der producerer F35 fly – har skabt for at kunne producere det fly, der er resultatet af en større plan for NATO. Terma producerer forskellige former for radar udstyr, som passer til forskellige flytyper, herunder F35 – og Multicut producerer skrogdele, som er teknisk vanskelige at lave. Begge virksomheder samarbejder med Lockheed Martin, som producerer fly til Nato-lande og allierede. De to virksomheder sælger intet til Israel; deres salg går direkte til Lockheed Martin.
NATO-landene ejer faktisk rettighederne til F35 fly og har hyret Lockheed Martin til at producere dem for sig. NATO-landene kan så bestille og købe F35 fly hos Lockheed Martin, og visse allierede lande kan også få lov at købe F35 fly af Lockheed Martin; og en af de allierede er Israel. Det er noget mere komplekst end Jeg beskriver det her, men for at Israel kan købe F35 fly af Lockheed Martin skal USA godkende salget – og det har USA gjort efter forhandlinger om at skabe en special udgave af F35 flyet til israelerne.
Danmark har intet med køb og salg af våbensystemer at gøre, men der ér 2 private virksomheder, der producerer dele til F35 fly – fly som alle NATO lande bruger.
Men lad os se på den logiske konsekvens af borgerforslaget, hvis det skulle blive taget op i folketinget og – mod al forventning – blive stemt igennem.
Den danske stat indfører så en lov, der forhindrer danske virksomheder i at deltage i et NATO samarbejde. Både Terma og Multicut stopper deres produktion af dele til F35 fly så ingen danske dele ender i Israel.
Det første, der sker, er at Danmark ryger ud af F35 samarbejdet på røv og albuer, og NATO er nødt til at tage stilling til om Danmarks medlemskab af NATO skal fortsætte. EU, som også bruger F35 fly som nyt standard fly, er også nødt til at tage Danmarks medlemskab af EUs militære samarbejde under overvejelse. Danmarks egne pissedyre fly kan næppe få reservedele i fremtiden og Lockheed Martin får næppe mulighed for at sælge fly til Danmark i fremtiden – og det samme gælder andre flyproducenter i NATO lande.
Terma A/S og Multicut A/S lever af at producere de flydele, som de sælger til Lockheed Martin. Det er samlet 1.200 arbejdspladser, der forsvinder *PuFF* i den blå luft.
Lockheed Martin får delene produceret et andet sted, Israel køber stadig fly, og den eneste, der har mistet noget fordi en gruppe danske kvinder har sympati med et folk, der selv har valgt en terrorgruppe som deres ledere – og i 18 år accepterede at 80% af nødhjælpen, der blev sendt til dem blev brugt på oprustning til at starte en nytteløs krig, hvor de selv bliver brugt som levende skjolde – er….. Danmark.
Men så langt har man ikke tænkt….