Jeg hader Twitter/X fordi man enten skal forholde sig til meget korte forklaringer/posts eller skrive en helvedes masse af dem og håbe på, at modtageren læser alle efterfølgende posts sådan som de var planlagt. Problemet er at man kan komme ind i en god diskussion, som er nødvendig, og ende i nogle meget, meget lange samtaler – derfor har Jeg valgt at flytte mit svar herover på egen hjemmeside så Jeg kan skrive det langt, forklaring og i een lang strøm.

Det startede med “Nikita”, der postede dette:

Da Jeg beder om et link til dén påstand sender Nikita så en undersøgelse udgivet af “ScienceDaily”, som er en videnskabeligt underlødig side – og undersøgelsen hun henviser til handler om tvillinge-par, og ikke homoseksuelle generelt. Dét er underlødigt, det er grotesk og det er misinformation som ikke kan bruges til andet end at diskvalificere hende som medvirkende i en fornuftig samtale.

Ærligt, så synes Jeg hun skal følge sin religion – hun påstår at være kristen:

Paulus’ 2. Brev til Timotheus, vers 11:
“En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig alt”.

Brugeren @KalleOstMan kommer herefter ind i samtalen og bringer en lille smule fornuft med sig, også selvom han tager meget fejl i sine antagelser om homoseksuelle. Hans debat-etik er til gengæld upåklagelig og det er udelukkende for hans skyld, at Jeg har skrevet denne ‘side’ som svar på hans kommentarer. Siden er faktisk kun for hans skyld, men det er naturligvis tilladt andre at læse det.

Han mener, at der er “en stærk korrelation mellem at være homoseksuel og offer for seksuelle krænkelser som barn”.

Dét er godt nok noget af en påstand!

Heldigvis bringer @KalleOstMan også “beviser” med sig ind i samtalen så vi kan se på, hvorfor han tænker og tror, at homoseksuelle er skabt af sexmisbrug som børn. Anekdotisk kan Jeg nemt afvise den påstand – Jeg kender en hel del homoseksuelle kvinder og mænd, som aldrig har været seksuelt misbrugt som børn/unge, men når nu han sender “videnskabelige beviser” på sin påstand så lad os da bruge dem.

Vi starter med denne her:

Og ser vi nøgternt på hans påstand om, at der skulle være en “stærk korrelation mellem homoseksualitet og sexmisbrug” så er det kun en del af denne undersøgelse, der er interessant. Heldigvis har han selv – fordi han har en god debat-etik – understreget de interessante dele af undersøgelsen. Nemlig disse:

Først og fremmest lidt videnskabelig kritik: antallet af undersøgte er for lille i forhold til at udgøre en definitiv sandhed. Der er adspurgt flere heteroseksuelle end homoseksuelle så også her vil der være en fordrejning af det sande billeder. Et andet problem er naturligvis spørgsmålene og menneskekendskab.

En person, der “afviger fra den seksuelle norm” (ikke-heteroseksuelle) vil altid være en lille smule mere ‘undersøgende’ i starten af puberten. Spørgsmålet; “Hvorfor har jeg ikke de samme tanker om bryster som mine venner?” leder til undersøgelse af, hvad man i stedet er til, hvilket gør at pubertære homoseksuelle finder løsninger hos ældre og mere erfarne mennesker; hvilket svarer godt til det spørgsmål, der er blevet stillet.

Det er ikke gode, videnskabelige spørgsmål, der er blevet stillet i denne undersøgelse.

Der er også store forskellen på antal af køn, der er blevet adspurgt. Det er virkeligt ikke nogen god videnskabelig undersøgelse, der henvises til.

Lad os dog – kun for argumentationen og debattens skyld – kalde disse tal for “Den Endegyldige Sandhed”, hvor alle verdens heteroseksuelle og homoseksuelle er adspurgt og har svaret helt ærligt og diverse guder og magiske væsner står inde for denne Endegyldige Sandhed, som den eneste Sandhed i hele verden. På den måde kan vi hurtigere afslutte debatten uden at komme ind på om det ene eller det andet er videnskabeligt uredeligt.

Hvis ovenstående undersøgelse er Den Endegyldige Sandhed ér der så en “stærk korrelation mellem homoseksualitet og sexmisbrug”?

Ikke rigtigt, vel?

Hvis der var en “stærk korrelation” ville man så ikke forvente, at de mennesker, der ér blevet misbrugt som børn alle er blevet homoseksuelle, eller at de homoseksuelle, der ikke blev misbrugt som børn var blevet heteroseksuelle? Jo, dét ville være naturligt, hvis der var en “stærk korrelation” mellem de to ting. Men det viser tallene jo netop ikke.

80,7% af bøsser og 81,6% lesbiske er ikke blevet misbrugt som børn og er alligevel blevet homoseksuelle.

Der er altså på ingen måde en “stærk korrelation”, der siger at børn, der bliver seksuelt misbrugt som børn også bliver homoseksuelle. Ikke ifølge @KalleOstman’s egne tal. De viser tydeligt, at der ikke er nogen korrelation mellem de to ting.

Ifølge “Planned Parenthood” er forklaringen at “Man er født sådan – og seksualitet kan ændre sig over tid”. (Link)

TheConversation.com, som er en “lødig” journalistisk organisation – skal naturligvis tages med et gran salt sådan som alle internetsider skal! – har også en forklaring, som er noget mere dybdegående. (Link)

Min personlige og helt subjektive holdning er at homoseksualitet er noget, der bare ér, og så længe homoseksuelle selv gør det til “normalen” – det betyder blandt andet at stoppe Pride-uger/-måneder og opføre sig som om det er helt normalt at være homoseksuel – så er problemet løst. Hvad hykleriske kristne (følg biblens regler eller kald dig noget andet!) og ensomme kværulanter mener om emnet er underordnet; find kærligheden som gør dig glad – men der er ingen grund til at råbe “JeG eR hOmO sÅ jEg Er SpEcIeL!”.

Scroll to Top