Hvem fanden er ham Roland?

Der bliver løjet ufatteligt meget om, hvem Jeg er og hvad Jeg står for. Jeg er for nylig blevet kaldt “amatør” og “af den gamle skole, der ikke vil have at content creators gør tingene selv” ud fra det standpunkt at Jeg vil tjene penge på content creators arbejde.

Den første del – at Jeg skulle være en ‘amatør’ – er slet og ret en løgn. Fra 1993 og frem til år 2000 arbejdede Jeg deltid som amatør-pornoproducent for en tysk postordre-udgiver. Det var den gang man skød film på VHS og udgav det på VHS – længe før DVD’en blev allemandseje og længe før hver husholdning havde en computer med internetadgang.

Samtidigt tog Jeg en mesterlære-uddannelse som dokumentarisk filmproducent og en mesterlære-uddannelse som manuskriptforfatter. Jeg er så vidt vides den eneste pornoproducent igennem tiderne, der har haft en regulær uddannelse inden for mediet film udover en del, der har haft en AV-tekniker uddannelse.

I år 2000 gik den tyske postordre-udgiver bort på grund af cancer, og hverken hans sønner eller kone ville fortsætte hans virksomhed. De nedlagde det hele og Jeg selv forsøgte at finde andre græsgange. Jeg forsøgte mig som forfatter og som savværksarbejder i knap et år indtil min far gik bort. Han efterlod mig en større sum penge, som Jeg investerede i mit første firma, som egentligt skulle producere bræt-, kort- og rollespil, men dét kan man ikke leve af i de første mange år, så Jeg investerede penge i produktionsudstyr og mine første egen-produktioner af pornofilm.

Den gang var alting meget anderledes i pornobranchen. En model var heldig, hvis hun fik job fordi der var kun 2-3 semi-professionelle producenter, der lavede lidt i ny og næ. En af de producenter var Michael Zile – der prydede sig med titlen “Danmarks Pornokonge” fordi han havde været med i et afsnit af SexOrama på TV3, hvor de viste lidt fra en optagelse, der var arrangeret specifikt til netop dét program og som aldrig blev udgivet som film – og han introducerede mig for 2 kvindelige modeller og en enkelt mandlig. Dét fortrød han ret hurtigt for Jeg fandt hurtigt ud af, at den måde man lavede film på i Danmark på det tidspunkt hverken var effektiv eller fair overfor modellerne.

En pige skulle være heldig, hvis hun fik job. Hun skulle være ny og spændende eller meget ambitiøs for overhovedet at få jobs. En dags arbejde, som den gang ikke bestod af ret meget mere end een scene, gav måske 2.000 kroner, men tog hele dagen at skyde fordi ingen bag kameraet var uddannet til at planlægge og udføre en produktion.

Jeg udtænkte med det samme en mere effektiv måde at skyde film på. I stedet for 1 model, 1 fyr og een scene så skød Jeg en “arbejdsdag” med 2 kvindelige modeller og 2 mandlige modeller – og krydsede det over så der også kom trekanter ud af det. Meget ofte var den første kvindelige model sammen med den første mandlige model, dernæst en scene med begge piger og den anden mandlige model, forsætte med pigerne alene, hvorefter den ene pige kunne sendes hjem efter kun en ‘halv dag’ og den anden pige kunne fortsætte med en trekant med begge fyre så hun også kun havde ‘en halv dag’.

Til gengæld fordoblede Jeg de enkeltes løn og langt hen ad vejen kom pengene til at forhøje modellernes løn fra min del af kagen. Den gang var det nemlig sådan at en Udgiver bestilte en film hos en Producent, der så lavede filmen med de Modeller, der var til rådighed på dét tidspunkt. Det var ikke producenten, der tjente en masse penge; det var udgiverne, hvilket er en misforståelse, der hænger ved den dag i dag. Jeg tjente mindre end modellerne pr. arbejdsdag, og hvis man så tæller tiden Jeg brugte på at planlægge filmene og redigere dem efterfølgende så blev lønnen meget, meget mindre end modellernes.

Sådan som det bør være!

Min fordel, frem for modellerne, var at Jeg arbejdede mere om måneden end de gjorde og tjente derfor flere penge end dem. Havde de arbejdet det samme antal dage som mig ville de havde tjent mere end mig. Igen; sådan som det bør være i pornobranchen.

Andre producenter var nødt til at hoppe med på min vogn for mine film var billigere pr. film og Jeg brugte en masse tid på at hjælpe modellerne med alt lige fra at finde job hos andre producenter og simple ting som flytning eller katte-pasning fordi en model skulle til Sverige og arbejde i en hel uge; et job Jeg havde sørget for at hun fik.

Da Jeg hverken er model eller udgiver, men derimod producer har Jeg altid kigget på Det store billede, og bedømt mine handlinger efter, hvad der var bedst for alle involverede i branchen. Det gav nogle ekstra muligheder; Jeg hjalp modellerne med at få arbejde hos andre producenter fordi dét var til deresseernes, branchen som helhed og dermed også min fordel.

Jo mere erfaring en model har, jo bedre film laver hun, og jo mere kendt hun er, jo mere sælger de film. Det er ikke raketvidenskab, men det er gået alles næse forbi fordi de ikke har tænkt længere end netop dén næse.

Fra 2006 og frem til 2011 stod Jeg bag stort set alt, hvad der kunne kaldes dansk porno, og Jeg havde en stor finger med i at modellerne blev i branchen og blev bedre end danske modeller nogensinde havde været før. Du kender måske navne som Marie MilleLucy LittleJade Summers og Natasja – Jeg hjalp dem så meget Jeg kunne med at få jobs i mine film, som Jeg skød for DVD-udgivere og webmastere, og hjalp andre producenter med at få kontakt til dem så de kunne tilbyde dem jobs. Jo mere en model laver, jo bedre for alle parter.

Sider som Sexdebut.dk, Gagging.dk, Analdebut.dk, NordicPOV.dk, Sexveninder.dk, eromaxxx.dk og en masse andre sider så dagens lys i den periode, og Jeg kan tage æren for at de startede. Jeg fik ad omveje kontakt til forskellige webmastere, der gerne ville have deres egne pornosider og hjalp dem i gang. Jeg skød stort set alle scener i de første par år, og sammen med mine egne film, som Jeg skød for Magic Media ApS og Team Video Plus ApS – begge DVD-udgivere – var der masser af jobs til modellerne. Desuden skød Jeg en masse scener for hjemmesider, som allerede eksisterede da Jeg kom ind i branchen, blandt andet dkpiger.dk, som var det absolut bedste sted at starte en model fordi dér kunne hun være “amatør” og uerfaren til at starte med uden at det ødelagde noget.

I 2008 blev Jeg uvenner med en af de webmastere da Jeg fandt ud af at han ejede og drev den absolut største fildeler-side i Danmark, hvor der direkte blev opfordret til at dele andres film, mens han i ro og mag kunne beskytte sine egne scener, og samme år faldt DVD-salget med 97%! Salget gik fra 10.0000 DVD-kopier i en films første måned til…. 300 kopier.

Dét er der ingen, der kan leve af, men vi fortsatte indtil 2011, hvor Jeg første gang annoncerede at Jeg ville gå på ‘pension’ og ville købe et lille værtshus i Svendborg. Ejeren af Magic Media ApS og det hæderkronede danske magasin Rapport (hvis du ikke ved, hvad dét er, så spørg din far; han ved det) gik i panik; Jeg fortalte ham det en mandag aften over telefonen og næste dag – tirsdag – kl. 10 stod han uden for min hoveddør med en ansættelseskontrakt som Jeg ikke kunne sige nej til.

Man siger ikke nej til at arbejde som fastansat filmproducent og journalist for Skandinaviens største mandeblad, når lønnen er høj!

Min karriere fortsatte derfor som filmproducent og journalist frem til 2013, hvor Rapport måtte skære ned, og som sidste mand ind ad døren måtte Jeg jo acceptere også at være første mand med en fyreseddel i hånden. Jeg er den eneste filmproducent de nogensinde har fastansat, hvilket er lidt af en bedrift, når man tænker på at de havde udgivet film i knap 15 år på daværende tidspunkt og havde eksisteret i 39 år da Jeg blev ansat. Man bliver ikke ansat på Skandinaviens største mandemagasin, hvis man er “en amatør”.

Jeg fortsatte dog samarbejdet med Rapport, men kun som freelancer og deltidsansat. Jeg var teknisk involveret i at sætte DVD’erne, der udkom sammen med bladene, sammen, hvilket var en ‘torsdags-rutine’ – noget Jeg gjorde på et par timer hver torsdag – og skød stadig film for dem. De havde ikke økonomi til at have mig fastansat, men der skulle jo stadig laves film – og Jeg fik friheden til at fortsætte som freelancer på andre projekter.

Min collab-partner Niels Dencker og Jeg afprøvede nogle nye ideer, som havde ganske stor succes, men pengemanden bag projekterne var åbenbart kun med for at tjene hurtige penge så da vi havde afprøvet teknikken og interessen mente han, at der var tjent nok penge og forlod projektet. Det var alt lige fra scriptede live udsendelser over Behind the Scenes samtaler mellem mig og Dencker, hvor vi snakkede om ‘Dengang det hed DVD’ (nostalgiske tilbagekig på vores karriere sammen og hver for sig) og nye filmprojekter.

Dansk porno har altid lidt under manglende ambitioner. Udgiverne ville kun have nye piger i deres film. Den eneste grund til at modellerne fik så meget arbejde i 00’er og 10’er var, at det lykkedes mig at skabe flere udgiver som så var interesseret i at få lavet film med modellerne, men også de ville kun have nye modeller, når der skulle laves film.

Dét kan man virkeligt ikke opretholde en hel branche på. I 2017 tog Jeg derfor en drastisk beslutning og lagde en plan, som skulle gå i gang i 2027; Jeg forlod pornobranchen helt og aldeles i den forventning, at branchens nuværende udgivere ville stoppe, når Jeg ikke lavede film for dem. Det var selvfølgelig en gamble for der kunne jo komme nogen og fylde det tomrum Jeg efterlod – der gjorde der dog ikke.

Rapports magasiner stoppede, den ene webmaster efter den anden stoppede, Magic Media stoppede, Team Video Plus gik konkurs – alt og alle stoppede, og det gik ned ad bakke langt hurtigere end Jeg havde regnet med. Jeg havde egentligt ville give det 10 år inden Jeg vendte tilbage til branchen for at starte noget nyt, men efter kun 3 år var branchen så uddød at Jeg kunne vende tilbage med Pornolivet.dk og Minporno.dk.

Fra 2017 til 2019 har Jeg lavet lidt af hvert. Jeg har designet et par brætspil, som ingen vil udgive. Jeg har været bartender flere steder. Jeg har udviklet forretningsplaner for en kæde af indiske restauranter. I 2018 blev Jeg indlagt med kalium-mangel og brugte en del tid på at komme på højkant igen.

Så kom pandemien, som lagde en dæmper på alle forsøg på at genskabe en pornobranche i Danmark. Netop som pandemien var overstået gik mit fysiske helbred ned igen! Denne gang var det noget ret komplekst, der gjorde at Jeg igen måtte indlægges og derefter arbejde på at få helbredet tilbage. I 2023 lykkedes det mig endelig at starte Pornolivet.dk og Minporno.dk op igen.

Hvis du hører mit navn blive sat i forbindelse med konceptet “amatør” så kan du være forsikret om, at vedkommende lyver. Jeg har altid været professionelt indstillet til mit arbejde som pornoproducent, og Jeg har i mange, mange år været det gennemgående fællestræk for dansk porno. Folk spørger så tit ind til, hvorfor Jeg så ikke er “kendt” for at være pornoproducent?

Lad os lige vende dén om; ved du hvem Ole Ege er? Hvad med Michael ZileKurt HoppJørn Nielsen? Hvad med Niels Dencker så? Jamen så Finn Hansen da? Barny Nygaard kender du da??!

Nej, ingen af dem?

Ole Ege var sandsynligvis den første “rigtige” pornoproducent i Danmark.

Michael Zile lavede en hel del film i slutningen af 90erne og starten af 00er, men ‘solgte sin pornokonge-krone’ til Marc Duvall, der siden gik ud og lavede en masse skandaler.

Kurt Hopp drev TV+ og stod blandt andet bag at mine danske film kunne ses på KanalKbh i flere år og man kan låne dem på biblioteket.

Jørn Nielsen udgav stort set al dansk porno og var i det store hele med i alt dansk porno på en eller anden måde, og nåede endda at eje Rapport!

Niels Dencker og Jeg har ofte arbejdet sammen om at producere film; han var en superdygtig still-fotograf og utroligt dygtig til at håndtere modeller on location.

Finn Hansen stod bag alle danske film, der blev produceret for ClubSeventeen i 80erne. Han holdt gang i den danske pornobranche stort set alene i 80erne!

BN Agentur er Danmarks største udgiver af udenlandske pornofilm. Barny Nygaard har været i medierne enormt meget, og i 1999 blev der endda lavet en dokumentar om “Barny, Bossen og Bagmanden”.

Hvis du ikke ved hvem disse mennesker er, hvordan kan du så forvente at vide hvem Jeg er/var? Jeg har tit været i medierne, men det gør mig ikke til “kendis” og det er heller ikke noget Jeg nogensinde har haft et ønske om. Det er modellerne, der skal gøres kendte, ikke os bag kameraet. Der er lavet en del artikler, især i EkstraBladet, hvor Jeg har udtalt mig. Jeg medvirkede i “Sex i Danmark – Prisen for porno” på TV2 og “Der er et Syndigt Land” på DR3. Jeg har været i Go’Aften Danmark for at tale om manglen på mandlige pornomodeller.

Til trods for at Jeg i mange, mange år har været primus motor i dansk porno så har det altid været bag scenerne, hvor producere hører til. Ansigtet ud ad til skal være et kønt ansigt, og det er langt vigtigere at den menige danske kender modellernes navne og film end at de ved, hvem der trisser rundt bag kameraet.

Pornobranchen har forandret sig meget siden Jeg efterlod den til at dø. OnlyFans og andre “personlige platforme” er blevet normalen, men det er en kamp op ad bakke for modellerne. Og lad mig slå fast med det samme; der er flere fantastisk flotte og frække modeller i dag end der nogensinde har været før, og dét skyldes primært, at det er blevet nemmere at blive model.

Jeg er i dén grad blevet kritiseret for at sige, at kvaliteten på de film og billeder som ‘content creators’ udgiver på deres profiler er dårlig. Jeg er også blevet kritiseret for at sige, at det ikke går så godt som pigerne siger at det går. Det ér dog sandheden. Det går ikke så godt som det kunne og kvaliteten på materialet kan i dén grad forbedres.

Derfor lavede vi Pornolivet.dk og Minporno.dk. Det skal her siges at Jeg ikke længere er en del af projekterne. Der er folk fra tidligere tider, der stadig har tilpas meget magt til at lyve overfor og bedrage content creators og retter disse løgne og bedrag mod mig. Det betyder at hvis de nuværende tilstande skal forbedres så er Jeg nødt til at trække mig fra projekterne. Pornolivet.dk og Minporno.dk drives videre af andre, mens Jeg koncentrerer mig om andre projekter, der ikke har noget med pornografi at gøre.

Hele pointen bag Pornolivet.dk var at samle alle content creators på samme sted. Det ville gøre det ufatteligt meget nemmere for forbrugerne at finde dem og det ville gøre det meget nemmere for content creators at gøre opmærksom på sig selv. Det største problem er nemlig, at alle disse fantastiske, flotte og superfrække piger forsøger at klare sig alene. Det er hårdt arbejde, og det kunne der laves om på, men når personer lyver og bedrager om, hvad Pornolivet.dk, Minporno.dk og mine intentioner er, så er det umuligt at forklare content creators den rette sammenhæng.

Beskyldningen var at Jeg kun var ude på at tjene de surt indtjente penge, som modellerne kæmpede for. Det er direkte løgn og totalt vendt på hovedet. Hele pointen med Pornolivet.dk var at forstærke mulighederne for at content creators kunne tjene penge på deres arbejde uden nogen andre skulle have en del af kagen! Pornolivet.dk ville også udvide mulighederne for salg, blandt andet med merchandise og give mulighed for at gøre Custom Shoots nemmere at finansiere gennem crowdfunding. Det ville have skabt flere muligheder for content creators.

Vores indtjening ville komme ad helt andre veje end “procenter af hvad modellerne tjener”. Den er en lang og indviklet forklaring, men sådan helt kort handlede det om, at modellernes tilstedeværelse ville få forbrugerne til at bruge siden og med den trafik kunne vi nemt tjene vores egne penge uden at tage procenter fra modellerne.

Minporno.dk var sådan set ‘bare’ en OnlyFans-lignende platform, hvor modellerne tjente pengene direkte uden om os eller nogen andre, der ville tage procenter fra dem. En Minporno.dk profil var så integrerbar med Pornolivet.dk så man kunne tilgå den direkte fra hendes Pornolivet.dk-Side.

Jeg ved ikke, hvad gruppen, der har overtaget Pornolivet.dk og Minporno.dk, har tænkt sig at gøre med den. Jeg tror – og det er kun noget Jeg tror – at de kører den videre som en simpel hjemmeside med nogle artikler og links til content creators mange sider på forskellige andre platformer, men det er kun noget Jeg gisner om!

For mit vedkommende har Jeg fundet et arbejde, som Jeg for så vidt er glad for. Jeg arbejder stadig lidt med noget brætspildesign og pønser da på at skabe noget nyt inden for pornobranchen, hvis der en dag kommer 4 ambitiøse, professionelt indstillet og visionære modeller, der ikke lader sig forpeste af andres løgne – og det er faktisk til dem Jeg har skrevet denne ‘lille’ side. Så behøver Jeg ikke gentage mig selv igen og igen…

Scroll to Top